Om Duo Frugt
- Høj kvalitets frugter og grøntsager
Duo Frugt er et passioneret frugt-, grønt- og blomsterfirma på det nye Grønttorv i Tåstrup. Siden 2006 har vi haft ét klart mål: at sætte kunden i centrum. Med dybe rødder i branchen og erfaring fra det tidligere Grønttorv i Valby har vi skabt en kultur baseret på kvalitet, tillid og stærke relationer.
Succes i frugt- og grøntbranchen kræver mere end gode produkter – det handler om passion, dedikation og kompromisløs kvalitet. Vores engagerede team sikrer dig de bedste varer og service, altid med en ærlig og åben dialog.
Vores kunder er kernen i alt, hvad vi gør. Vi stræber efter langvarige samarbejder og tror på, at gensidig tillid er fundamentet for en stærk forretning.
Oplev forskellen – bliv kunde i dag!
Vores råvareidiologi
Vores styrke ligger i de relationer, vi bygger. Vi er ikke bedre end vores samarbejdspartnere, og derfor vægter vi langvarige aftaler højt. Vores kunder skal kunne stole på os – hver dag. I er afhængige af vores stabilitet, både når det gælder råvarer af høj kvalitet og en pålidelig leveringssikkerhed, så I altid kan drive jeres forretning uden bekymringer. Gennem tæt dialog og fælles værdier, skaber vi et stærkt fundament sammen med vores avlere, både danske lokale og europæiske. Vi prioriterer at besøge alle vores avlere og landmænd minimum 2 gange om året. Det handler om tillid, kvalitet og et jordnært samarbejde der rækker langt ud i fremtiden.
I dag fylder økologiske frugter og grøntsager omkring 55 % af vores samlede sortiment, målt på vægt.
Fleksibel og dedikeret leverandør af frugt og grønt
Bæredygtighed
Vi tager gerne tom emballage med tilbage til Duo frugt. Vi sorterer de tomme pap, plast og trækasser når de kommer tilbage på vores lager for derved at genbruge de kasser vi kan, til eksempelvis pakning af anbrudsvarer. Det er både godt for økonomien og for miljøet.
Bæredygtighed er i det hele taget en integreret del af vores arbejde og virksomhed. Vi har aftaler med vores danske landmænd som sikrer – hvor det er muligt – at alle afgrøder bliver aftaget, uanset størrelse. Dvs. at landmændene eksempelvis pakker forskellige størrelser af hvidkål, spidskål etc. i en kasse / sæk, men at der altid vil være det korrekte antal kilo i kassen / sækken. På denne måde minimerer vi madspild i første led og udnytter resurserne bedst muligt.